Godfred Christensen (1845-1928), maler

Slægten Christensen, Polycarpus Godfred Benjamin, 1845-1928, maler. Født 23.07.1845 i København, død 15.11.1928 samme sted, (urne på Tibirke Kirkegård). Forældre: Kgl. forrider hos enkedronningen. Marie, senere melhandler og husejer Mads C. (Aarup) og Anna Kirstine Wissing. Gift 20.05.1882 i København med Johanne Louise Sødring, født 31.05.1831 samme sted, død 06.06.1933 i Hellerup, datter af fabrikant Christopher Hansen S. og kgl. skuespiller Julie Weber Rosenkilde. Biografi Godfred Christensen besad et malertalent, som viste sig allerede i de tidligste ungdomsår. Det blev gennem hele hans liv viet naturstudiet, landskabet. Han opsamlede meget tidligt betydningen af nybrud inden for fransk kunst, en påvirkning det tog ham lang tid at bearbejde. Han var oplært i den ældre danske landskabstraditions kompositionsmønstre og farveholdninger (dansk guldalder) og studerede derfor altid naturen på nært hold. Studierne omsattes til karakteristiske kompositioner, som for eksempel Fritstående bøge i sommertiden. Her fremstår forgrund mellemgrund og baggrund i klart markerede partier. I mødet med den jyske natur frigjordes hans maleriske evner i en lang række pragtfulde studier med romantiske stemninger. Han arbejdede både med kompositioner med lav horisont og vidt udsyn og skovinteriører, hvor motivet omkranser beskueren og lukker for udsynet, Forår i Charlottenlund. Karakteristisk er også hans kompositioner, hvor træer i underskoven står på en stærkt hældende skrænt. I disse værker mærkes Godfred Christensens arbejde med at gengive farve og lysvirkninger, og billederne mister præg af romantisk stemning og bliver naturalistisk registrerende. Det var en tendens, som bearbejdedes i årene efter mødet med fransk maleri ved Parisrejsen 1869, hvor han formentlig har set værker både af Delacroix og af malere i Fontainebleauskolens kreds. Muligvis var han ikke umiddelbart begejstret for disse malerier, men de synes alligevel at have gjort et betydeligt indtryk. Godfred Christensen omsatte udenlandske påvirkninger, men langsomt. Dog er der næppe tvivl om at han, som en af de første herhjemme, forstod betydningen af den franske kunstudvikling. Paradoksalt nok blev det i Rom og ved arbejdet i Roms omegn og mødet med udenlandske kunstnere, især den belgisk-franske maler Xavier de Monthier og italieneren Enrico Nardini, at det sete langsomt omsattes til praksis. Godfred Christensens deltagelse i "Huleakademiet" i Vilhelm Kyhns atelier i 1860erne og mest intenst i 1870erne skal heller ikke underkendes. Her samledes en lang række af de yngre malere, som kom til at repræsentere bindeledet mellem det romantiske og det naturalistiske landskabsmaleri i Danmark. I 1878 fornyede Godfred Christensen bekendtskabet med fransk kunst og var på dette tidspunkt en erfaren kunstner, der dog allerede med billedet Fra Herlufsholm demonstrerede, hvorledes de nye tendenser kunne omsættes i dansk malerisk tradition. Godfred Christensen er et eksempel på, hvor lang tid det kan tage at ændre et formsprog. Det kræver både indsigt og et intenst arbejde med den maleriske form. Hans sikre instinkt for de nye tendenser gjorde ham til bindeled mellem det 19. og 20. århundrede. Uddannelse Elev af landskabsmaleren F.C. Kiærskou,  samtidig Teknisk Skole, København, optaget på Kunstakademiet i København, september 1860, forlod modelskolen forår 1867. Rejser og udlandsophold Paris (kort ophold), Schweiz og Lübeck, 1869, Tyskland, Italien (Rom og omegn, Napoli, Capri) 1873-75, Paris, Schweiz 1876, Paris og Pyrenæerne 1878, senere rejser til Tyskland, Schweiz og Frankrig (Paris). Stillinger og hverv Medlem af udstillingskomiteen ved Charlottenborg 1879-82, 1893-1902, medlem af Akademirådet 1887-1920, professor 1897. Stipendier og udmærkelser Akademiet 1870, 1873-74. Neuhausens Prisen 1865, 1871, Sødrings Prisen 1869, medlem af Akademiet 1881, titulær professor 1888, medlem af det svenske Akademi 1897, æresmedlem af Kunstnerforeningen af 18. November. Udstillinger Charlottenborg Forår 1862-73, 1875-84, 1886-98, 1900-01, 1903-29, Nordisk Kunstudstilling, København 1872, 1883, 1888, Kunstnerforeningen af 18. november 1882, 1921, 1924, 1926, 1942, Rådhusudstilling, København 1901, KE 1908-09, 1913, Landsudstillingen, Aarhus 1909, Foreningen for Natur Kunst 1926. Forum udelod, København 1931; Kunstakademiets Jubilæums udstilling, Charlottenborg 1954, Jylland i dansk malerkunst, Charlottenborg 1956, Vejle malere fra fortid til nutid, Vejle 1978, Danmark og Tyskland, modstandere og naboer, Statens Museum for Kunst 1981, Mødested Paris, Atelier Bonnat, Randers Kunstmuseum 1983. I udlandet: Verdensudstillingen Paris 1878, 1. International Kunst-Ausst., Wien 1882, International Kunstausst., Berlin 1891, Konst- och industriutstilling, Sth. 1897, Works by Da. Artists, London 1907, Den baltiske udstilling, Malmö 1914, Da. Nat. Exhib., Brooklyn Museum 1927, Kungl. Akad., Sth. 1935. Separatudstillinger: Kunstforeningen, København 1894, 1902, 1904, 1905, Winkel & Magnussen, København april 1902, Foreningen for national Kunst, 1937 (studier og skitser), 1960, 1969. Værker Fritstående bøge i sommertiden (1865, Neuhausens Prisen), Fra Gudenådalen (1866, Ribe Kunstmuseum), Forår i Charlottenlund (1867), Sildigt efterår, motiv fra Silkeborg-egnen (1869, Sødrings Pris), Engdrag i Nordsjælland (1871, Neuhausens Pris), Fra Herlufsholm (1876, Statens Museum for Kunst), do. (udstilling 1877, Hirschsprung), Mariager Fjord (Statens Museum for Kunst); En sø i Himmelbjergegnen efter regn (1888, smst.), Parti af Vejle Inderfjord (1896, Vejle Kunstmuseum); Hulvejen ved Lille Grundet (1902, gave fra Danske til Edvard Grieg), Krogerup Allé, sommer (1911, Bornholms Kunstmuseum), Ved Gribskovbanen (1920, Statens Museum for Kunst). Tegning: Udsigt mod Skt. Jørgensbjerg Kirke (Roskilde Museum). Skriftlige arbejder: Ude og Hjemme 1.12.1878, 12.06.1881; Illustreret Tidende 04.10.1884; Kunstbladet 1888, nr. 5, 62-65, nr. 16, 197-99, Verdensspejlet, nr. 37, 8. årgang 12.06. 1910, Fra Himmelbjergegnen, Danmark. 1887 (udg. som selvst. publ. 1931). Litteratur Ill. Tid. 1887, 88, 93, (N.V. Dorph), 1894; 15.1.1899, nr. 29, 1902; Pol. 13.04.1902 (N.V. Dorph); 14.04.1904 (V. Stuckenberg); 12.04.1905 (Emil Hannover), 13.04.1907 (N.V. Dorph), 25.3.1912, 16.11.1928, Berlingske Aften 16.04.1902, 13.04.1904, Berlingske Tidende 15.12.1914 (interview), 22.06.1925; 02.02.1929 (Kronik, Arnold Krog), National Tidende 28.03.1912, 14.03.192, Hver 8. Dagbladet, nr. 50, 11.12.1924, National Tidende Aften 15.11.1928, F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928, Rik. Magnussen i: Samleren, juni 1929, F. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1932, Rik. Magnussen i: Det nye Danmark, 16.03.1937, samme i: Dansk Kunst oktober 1939, Kunst i Privateje, I 1944, Årbogen Udgave af Historisk Samfund for Aarhus Stift, XL, 1947, Leo Swane i: Vor Tids Kunst og Digtning i Skanderborg, 1948, J. Oskar Andersen i: Dansk Kunst, nr. 91, 1951, Personalhistorie Tidsskrift. 13. rk. I, 1952, Otto Bisgaard: Af Silkeborg Hovedgaards Historie, 1794-1846, 1957, Preben Wilmann i: Gutenberghus Årsskrift. 1960, Mogens Lebech: Hjejlen 1961, Ove Haase i: Dansk Kunst, nr. 108, 1973, Laura Jacobsen: Søllerød set med malerøje, 1983, Ole Wivel: Musikken kommer fra væggene, 1986, Erik Mortensen, Kunstkritikkens og kunstopfattelsen historie i Danmark, 1990. Auktion: Charlottenborg 12-13.02.1929 (efterl. malerier og studier). Breve og arkivalier (Hirschsprung; Det kgl. Bibliotek).

Kilde: Weilbach

Godfred Christensen er begravet på Tibirke Kirkegård: klik her >>>